Salen i Metropol, Hjørring Trio con Brio har i de senere år etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte ensembler både nationalt og internationalt. Allerede imens Trio con Brio studerede i Wien, Salzburg og Köln med Alban Berg Quartet, Frans Helmerson, Mihaela Martin and Ferenc Rados, vandt trioen priser i mange vigtige internationale konkurrencer – ARD (München), 1. pris Brahms Competition (Østrig), 1. pris Premio Vittorio Gui (Firenze), 1. pris Trondheim Chamber Music Competition og 1. pris Danmarks Radios Kammer-musikkonkurrence. I september 2005 modtog Trio con Brio Copenhagen den amerikanske pris the Kalichstein-Laredo-Robinson International Trio Award. Prisen inkluderede 20 koncerter i vigtige sale i USA bl.a. Carnegie Hall, New York. De to strygere spiller på kostbare mesterinstrumenter - violinen er en Andrea Guarneri og celloen en Amati. Fornylig blev pianisten Jens Elvekjær desuden udnævnt som første danske Steinway Artist.
Tanja Zapolski (klaver) Tirsdag d. 10. marts 2009
Salen i Metropol, Hjørring Tanja Zapolski er født ind i en musikerfamilie, hvor udøvelse af klassisk musik var en hverdagsbeskæftigelse og fornøjelse. Som det naturligste begyndte Tanja Zapolski at gå til klaverundervisning som 7-årig. Allerede efter et års klaverspil optrådte hun som solist med orkester med Haydns klaverkoncert. Tanja Zapolski blev optaget på Det kgl danske Musikkonservatorium som 15-årig, hvorefter hun har studeret hos docent Anne Øland og docent Amalie Malling og afsluttede uddannelsen med det højeste karakter i 2003. Tanja Zapolski har vundet 1. pris i Steinway & Sons. Tanja Zapolski er en flittig kammermusiker og spiller i vidt forskellige sammenhænge og ensembler. DuoZ. Duo Møldrup/Zapolski, klaver og cello duo med Toke Møldrup. Trio ZOOM, saxofon, klaver, slagtøj, som eksperimenterer med ny musik, teatralsk optræden og sprænger rammer for udførelsen af klassiske koncerter. ZOOM er et af de første ensembler, som har lavet en musikvideo/DVD. Trioen er igang med til at udbrede ny kompositionsmusik i Danmark.
Katrine Gislinge m/Royal Danish Winds Søndag d. 26. april 2009
Salen i Metropol, Hjørring Royal Danish Winds har lige fra begyndelsen vist, at de har formatet til at markere sig blandt de bedste blæserkvintetter. Det stod klart ved en vellykket debutkoncert, der fandt sted d. 17. september 2003 i Wigmore Hall, London; en af verdens mest celebre kammermusiksale. Til trods for at det var kvintettens første offentlige optræden, kunne det ansete engelske tidsskrift ”Musical Opinion” konstatere, at de spillede Carl Nielsens mesterlige Blæserkvintet ”superbly”. Til daglig spiller de fem blæsere operaer og symfonisk musik i et af Danmarks førende orkestre; Det Kgl. Kapel. Det musikalske fundamentet for Royal Danish Winds er de klassiske blæserkvintet-dyder: Harmoni og balance, hvilket først og fremmest er evnen til at skabe en homogen klang, hvor forholdet mellem instrumenterne er nøje afstemt. Og den opgave er en udfordring, for fem meget forskellige instrumenter, der har hver deres natur både hvad angår karakter, klangfarve og volumen. Royal Danish Winds har indledt et samarbejde med pianisten Katrine Gislinge. Med hende spiller ensemblet værker af Mozart Beethoven og Poulenc.
Det Jyske Ensemble Søndag d. 13. september 2009
Salen i Metropol, Hjørring Det Jyske Ensemble har siden 1988 været et basis-ensemble, hvis opgave er at give kammerkoncerter på højeste kunstneriske niveau, undervise og generelt øge kendskabet og adgangen til levende klassisk musik i det midt- og vestjyske område. Der er 5 lignende ensembler i Danmark. Det Jyske Ensemble støttes af Kunststyrelsens Musikudvalg samt Viborg og Skive kommuner. Ensemblet holder til i Viborg. Ensemblet giver mellem 50 og 80 koncerter pr. sæson, både i Danmark og i udlandet. Medlemmerne i Det Jyske Ensemble er: Lars Thygesen, fløjte - Henrik Husum, obo, Ulla Østergaard, klarinet - Jens Juul, horn - Uffe Munkgård, fagot - Øssur Bæk, violin - Mina Luka Fred, bratsch - Muriel Cellier, cello og David Strong, klaver. Musikchef er Simon Carlander.
Teresa Kaban (klaver) & Henryk Blazej (fløjte) Søndag d. 11. oktober 2009
Salen i Metropol, Hjørring Det polske ægtepar Teresa Kaban og Henryk Blazej spiller henholdsvis klaver og fløjte. De er begge uddannet på konservatoriet i Krakow. På et tidspunkt mødte de Yehudi Menuhin, som anbefalede dem til koncertarrangører i England. Siden har de været fuldtidsbeskæftigede med at give koncerter som freelancemusikere. Det er ofte som duo, men kan også være i en trio, soloklaver eller koncerter med orkester. Det bliver til mere end 60 koncerter om året. De har givet koncerter i mere end 40 lande. Teresa Kaban og Henryk Blazej afholder ofte master classes og deltager som jurymedlemmer i internationale konkurrencer. Ægteparret tager sig også tid til at arrangere deres egen festival, der har glemt og nyopdaget musik som tema. Det har Teresa Kabans særlige interesse. Hun har indspillet over 60 timer med ukendt polsk musik for den polske radio
Mira Kvartetten Søndag d. 15. november 2009
Salen i Metropol, Hjørring Mira Kvartetten blev til, da fire solospillere fra symfoniorkestrene i Århus, Odense og Aalborg fandt sammen i 1999, for at dyrke kammermusikken i sin fornemste sammenhæng, nemlig strygekvartetten. De fire erfarne kammermusikere inspirerer og supplerer hinanden, og brænder i særdeleshed for alle de fantastiske værker der er skrevet for besætningen. Mira Kvartetten har efter sin forrygende start været en hyppig gæst i musikforeninger, musikfestivaler og kirker over det meste af Danmark. Kvartettens koncerter i 2002 og 2003 i bl.a. Tivolis Koncertsal og ved Vendsyssel- og Århus Sommerfestival blev modtaget med begejstring af både publikum og anmeldere.Mira Kvartetten var i 2003/2004 udnævnt til amts-ensemble i Nordjyllands Amt, og havde desuden den store ære at blive tildelt Léonie Sonnings Musikfonds stipendium for unge talenter. Stipendiet på 50.000 kr. har finansieret indspilningen af kvartettens første CD. CD'en indeholder Ravels Stryge-kvartet og Bartóks første Strygekvartet, op. 7.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejLæs mere