KONCERTER 2020
T3iO Phil
Søndag d. 19, januar 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF Kursus, Hjørring
Ensemblet T3iO Phil er en nyskabelse på den danske musikscene. Drevet af begejstringen for at spille kammermusik på det allerhøjeste niveau har tre fremtrædende musikere fra Copenhagen Phil valgt at forene deres rige erfaring og sublime ekspertise som koncertmestre for at nå til kernen af kammermusikken. Medlemmerne af T3iO Phil har været en del af Danmarks førende kammermusikensembler.
DAVID MUNK-NIELSEN (klaver)
Søndag d. 15. marts 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF-Kursus
Skolevangen 23-25, Hjørring
KONCERTEN ER AFLYST
David Munk-Nielsen er født 1998. Han har spillet siden han var fem år og optrådte med orkester. Han modtog undervisning af Anne Øland i alderen 9-16 år og blev derefter optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. I 2015 spillede han sin første helaftens-solokoncert i Århus Musikhus. I 2017 rejste han videre til Helsinki, hvor han nu studerer på Sibelius-Akademiet. David vandt i 2019 2. pris ved Aarhus International Pianocompetition.
Program:
Bach: Italiensk koncert
Mozart: Klaversonate nr. 8 i a-mol
Chopin: Fantasi i f-mol, op. 49
Rachmaninoff: Klaversonate nr. 1 i d-mol, op. 28
Koncerten gennemføres med støtte fra Kulturfonden Hjørring.
CORO MISTO
Søndag d. 22. marts 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF-Kursus
Skolevangen 23, Hjørring
KONCERTEN ER AFLYST
Coro Misto er et kammerkor bestående af sangere i miljøet omkring musik-uddannelsesinstitutionerne og det øvrige musikliv i Aalborg. Koret har eksisteret siden 1991. I den periode har det, gennem koncerter og radiooptagelser, markeret sig i det nordjyske musikmiljø som et kammerkor af høj standard. Medvirkende hertil er givetvis også det løbende samarbejde med NUT, Aalborg Symfoniorkester og Det jyske Musikkonservatorium. Coro Misto bevæger sig indenfor det klassiske repertoire, kirkeligt som verdsligt, spændende fra tidlig musik, over romantikken til nyere værker. Koret anser det for særligt vigtigt at fremme kendskabet til den nye danske kompositionsmusik og samarbejdet med forskellige komponister har gennem tiden resulteret i en række uropførelser.
ENSEMBLE MUTATIS
Søndag d. 26. april 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF-Kursus
Skolevangen 23-25, Hjørring
KONCERTEN AFLYST
Ensemble Mutatis består af unge entusiastiske musikere, som alle har en solistisk uddannelse, og som ved siden af deres deltagelse i ensemblet er veletablerede på fremtrædende poster i danske og svenske orkestre. Ensemblet har taget navnet “Mutatis” – mutare: at forandre – fordi de ønsker at illustrere ensemblets mangfoldighed.
5 musikere fra Ensemble Mutatis spiller :
Rossini: Duo for cello/bas
Martinu: Duo, Madrigalerne for violin og bratsch
Mahler: Klaverkvartetsats i amol
Schubert: Forellekvintet.
RANDERS KAMMERORKESTER (strygekvartet)
Søndag d. 6. september 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF-Kursus
Skolevangen 23-25, Hjørring
Fire strygere fra Randers Kammerorkester spiller strygekvartetter af J. Haydn nr. 62 (Kejserkvartetten), D. Sjostakovit: Elegi og sL.v. Beethoven strygekvartet nr. 15. A-mol op. 132
PÅL EIDE (klaver)
Søndag d. 27. september 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF-Kursus
Skolevangen 23-25, Hjørring
Pianisten Pål Eide er født og opvokset i Norge men har siden 2000 boet i Humlebæk nord for København med sin danske kone og deres tre døtre. Han er uddannet i København hos Tom Ernst og José Ribera, i Moskva hos Tatjana Nikolajeva og Naum Starkmann og i Oslo hos tjekkiske Jirí Hlinka, der også har undervist Leif Ove Andsnes . Pål debuterede fra solistklassen i København i 1997 med et brag af en koncert og et ærefrygtindgydende program bestående af Beethovens Waldstein-sonate, Ravels “Gaspard de la nuit” og Rachmaninovs 2. Klaversonate. Efterfølgende har han givet talrige solokoncerter – hovedsagelig i Skandinavien – men indtil nu kun sjældent i de større koncertsale.
Program: Beethoven "Klaversonate nr. 21 op. 53 Waldsteinsonaten" og klaversonate op. 110 og op.111.
STIG FOGH ANDERSEN (tenor)
Grit Dirckinck-Holmfeld (violin)
Liv Keiding (cello)
Kristine Thorup (klaver)
Søndag d. 25. oktober 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF-Kursus
Skolevangen 23-25, Hjørring
Stig Fogh Andersen er uddannet ved konservatorierne i Århus og København og debuterede på Den Jyske Opera i 1978. I 1980 blev han ansat som solist ved Det Kongelige Teater, og i 2006 blev han udnævnt til Kgl. Kammersanger. Stig Fogh Andersen er en af verdens mest efterspurgte Wagner-sangere, siden han i 1994 havde sit store gennembrud som Siegfried i Richard Wagners Nibelungens Ring på Den Jyske Opera.
Klavertrioen består af Grit Dirckinck-Holmfeld Westi, violin; Liv Keiding, cello og Kristine Thorup, piano.
Program:
Beethovens "An die ferne Geliebte", sangcyklus for tenor og piano.
Beethoven: "Geistertrio" nr. 5, op. 70
Mogens Christensen: pianotrio "Summer ghost", et 12-tone stykke med en munter undertone .
Beethoven: "Scottish and Irish songs". Et udvalg af 30-40 minutters varighed.
DEN DANSKE KLARINETTRIO
Søndag d. 15. november 2020 kl. 15.00
Hjørring Gymnasium & HF-kursus
Skolevangen 23-25, Hjørring
De tre musikere, Tommaso Lonquich (Clarinet), Jonathan Slaatto (Cello) og Martin Qvist Hansen(Piano) mødte hinanden i Ensemble MidtVest i 2011 og har siden udviklet deres sammenspil. De har givet koncerter i Italien, England, Brasilien og Danmark og modtaget priser i England, Tyskland og USA.
Program
Emil Hartmann: Serenade op. 24
Ludwig van Beethoven: Klaver Trio no. 4 in B-dur op. 11
- pause -
Ludwig van Beethoven Septet in Es-dur op. 20